Min første tanke var: eeewwww! hvorfor skal det altid sættes så sort/hvidt op? Enten bruger man produkter med klam kemi eller også står man selv og laver sine egne skønhedsprodukter? - det har jeg hverken tid eller lyst til. Tilgengæld findes mange fine produkter på markedet, som er fri for kemi og stadig gode produkter.
Herunder er et par stykker af dem - rensemælk og skintonic fra Annemarie Börlind:
ANNEMARIE BÖRLIND ZZ SENSITIVE CLEANSING MILK. Normalpris: 165 kr. for 150 ml - pt. på tilbud til 132 kr. hos naturoghelse.dk (så jeg lige i går).
Indhold: Aqua, Sorbitol, Caprylic/Capric Triglyceride, Zea Mays Oil, Sodium Stearoyl Lactylate, Behenyl Alcohol, Sesamum Indicum Seed Oil, Glyceryl Caprate, Lauryl Glucoside, Capryloyl Glycine, Sodium Cocoyl Glutamate, Triticum Vulgare Germ Oil, Sorbitan Stearate, Alcohol, Potassium Cetyl Phosphane, Xanthan Gum, Achillea Millefolium Extract, Chamomilla Recutita Flower Extract, Equisetum Arvense Extract, Hypericum Perforatum Extract, Melissa Officinalis Leaf Extract, Ononis Spinosa Root Extract, Salvia Officinalis leaf extract, Thymus Serpillum Extract, Sucrose Cocoate, Arginine, Ascorbyl Palmitate, Hydrogenated Palm Glycerides Citrate, Tocopherol, Lecithin. = ingen problematiske ingredienser :)

ANNEMARIE BÖRLIND ZZ SENSITIVE FACIAL TONER
Normalpris: 165 kr. for 150 ml - pt. på tilbud til 132 kr. hos naturoghelse.dk
Ingredienser: Aqua, Alcohol, Sorbitol, Salvia Officinalis leaf extract, Hypericum Perforatum, Extract, Achillea Millefolium Extract, Althaea Officinalis Root Extract, Chamomilla Recutita Flower Extract, Equisetum Arvense Extract, Melissa Officinalis Leaf Extract, Ononis Spinosa Root Extract, Thymus Serpillum Extract, Sucrose Cocoate, Allantoin, Sodium Cocoyl Glutamate.
= ingen problematiske ingredienser :)
Alt i alt
Der er ikke en finger at sætte på de her renseprodukter - ingen parfume, parabener, hormonforstyrrende stoffer og hvad der ellers kan findes af klamme ting i skønhedsprodukter - SKØNT! :)
Jeg må sige at det samtidig er produkter, som jeg er blevet rigtigt glad for - de er til sensitiv hud, som min hud er (især om vinteren) og de gør det rigtigt godt.
Rensemælken er mild og god, den er meget flydende og har ingen duft. Skintonic'en er slet ikke sprittet, som mange af dem typisk er - den er mild og god. Dog har den en lidt funky duft - den dufter altså lidt af det naturmedicin, som man kan spise i forbindelse med fx forkølelse. Det er noget man må gøre op med sig selv om man kan leve med.
Prismæssigt synes jeg produkterne er ok. Når man, som mig, førhen har investeret dyre domme i Dermalogica produkter (som i øvrigt er fulde af kemi) synes jeg de her produkter i sammenligning er billige og akkurat lige så gode.
Jeg synes produkterne emmer af omtanke - både for indholdet, men også i emballagen. Både rensemælk og skintonic er i glasflasker og der er i indpakningen ikke brugt nogen form for blød plastik. Det giver en ekstra stjerne i min bog - med tanke på de mange "åh så grønne" produkter, der så alligevel er puttet i emballage, som er rigtig skidt for miljøet.
Det er klart nogle produkter jeg ville investere i igen :) Den dagcreme som hører med til serien har jeg skrevet om her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar