Sider

10 juni 2013

SOMMERØNSKER

I den næste sommermåned GLÆDER jeg mig til at prøve de her produkter af. Inden længe smutter jeg på en dejlig lang sol og badeferie - og iiiih hvor jeg glæder mig! Her er nogle produkter jeg snupper med. 

LÆKKER RENSESERIE FRA ESTELLE &THILD


Estelle & Thild er et svensk økologisk mærke, der ligger i en prisklasse, som jeg synes er rimelig (aka 150-200 kr. for fx en rensemælk eller en dagcreme). Jeg har ikke prøvet det før og GLÆDER mig til at se om det er noget værd. Produkterne er til sart hud og de er 100 % fri for parabener og æteriske duftsolier. Desuden er produkterne økologisk certificeret gennem Ecocert.


JOHN MASTERS ARGAN OIL


Et MUST HAVE til badeferien (og alle andre tidspunkter) synes jeg. Mit lyse hår har virkelig brug for fugt - især fx på sommerferien, hvor det bliver udsat for masser af sol og vand osv. 
Det her er en argan oil som vi kender det bedst fra fx Moroccan Oil og diverse andre olier til håret. Den her olie er til tørt og kruset hår, hænder og neglebånd og tør hud. Olien er økologisk certificeret gennem USDA. Jeg leder lidt efter en oil (specielt til mit hår) som virker lige så godt som Moroccan Oil, men som ikke indeholder parfume, så nu må vi se om denne olie kan det.
  

GREENLAND BODYSCRUB

Greenland er et nyt mærke jeg ikke har prøvet før. Produkterne ligger i min pricerange (150-200 kr. pr. produkt) og er økologisk certificeret. Her er en bodyscrub med lime jeg vil prøve. Den virker super til at forberede huden her før jeg skal ned i solen og bage om kort tid :) Husk forresten også at give fødderne en ordentlig tur, så de er sommer og sandal klar :)

SOLCREME - DERMA SOLLOTION



Så... jeg kunne sagtens have fundet en række dyre solcremer - men helt ærligt så er solcreme ikke et sted jeg har lyst til at bruge vanvittigt mange penge, så jeg snuppede en SPF 15 og en SPF 30 på tilbud til 40 kr. stykket i netto. Ærligt talt... så er der andre ting jeg hellere vil bruge mine feriepenge på frem for fx 200 kr. for en tube solcreme (men det er jo en individuel prioriterings sag :). Prisen var god på de her solcremer og Derma produkter er jo som bekendt uden parfume, parabener, farvestoffer samt  certificeret af både svanen og den blå krans.  

JASON 98% SOOTHING ALOE VERA MOISTURISING GEL

Når jeg bliver solskoldet (fordi det gør jeg ALTID på et eller andet tidspunkt) er jeg vild med Aloe Vera produkter som aftersun. Min erfaring er at de køler rigtigt godt på solskoldet hud. Her er en økologisk version uden parabener og SLS.

 

Her var lige et udpluk af mine nyeste produkter - egentlig er der mange flere, så se frem til flere sommerindlæg på bloggen! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar