26 juni 2013

1. MÅNED MED GODE VANER

De fleste kender nok til perioder hvor man bruger lidt for mange penge eller spiser lidt for usundt eller dyrker alt for lidt motion - og generelt er lidt for sløset og passer lidt for lidt på sig selv og sin krop. Sådan en periode har jeg for tiden. Lidt for mange impulskøb, lidt for meget slik og kage, lidt for meget inaktivitet.

Så den næste måned vil jeg lave et lille eksperiment og se hvor længe jeg kan fortsætte de gode vaner uden at bukke under :) Min plan er de her fem punkter:

1. STICKING TO A BUDGET



At holde et budget på 300 kr. i "lommepenge" pr. uge. Ja det er IKKE meget i sommerperioden. På den anden side betyder sommer jo (forhåbentlig) godt vejr og derfor en masse billige/gratis udendørs aktiviteter. Når jeg siger "lommepenge" mener jeg alt det der kommer udover de faste udgifter såsom cafebesøg, tøj og andet sjov - ALT det man nu bruger småpenge på her og der.


2. BYE BYE SUGAR



Ingen kage eller slik eller chips.... bum bum den bliver SÅ svær at holde. Har allerede lyst til kage lige nu i skrivende stund. Jeg vil gerne skære ned på mit sukkerindtag, men jeg er spændt på hvor længe jeg kan holder den... specielt fordi jeg er den vildeste sukkergris. Åh den med chips bliver SÅÅ svær for skal i sommerhus med alle veninderne inden længe og vi ved jo alle hvad der sker når man har drukket og der bliver sat en skål chips på bordet - shit den er svær at holde sig fra! Den bliver også svær når jeg skal hjem til mine forældre og der med sikkerhed bliver smækket kage på kaffebordet/serveret sodavand i en lind strøm.

3.WORK IT



Løbe og styrketræne tre gange om ugen dvs. tre dage i fitnesscenteret. Jeg arbejder pt. på at kunne løbe 5 km uden stop og uden at gå noget af vejen.

4. DOWN IT



Drik 2 L vand hver dag. Vi kender den gamle traver... ikke desdo mindre er det jo sandt at vand gør vidunderlige ting for kroppen generelt og giver renere og pænere hud.

5. CLEAN IT



Fjern make-up og rens hud både morgen og aften HVER dag. Derudover maske en gang om ugen.

Min første tanke var at det er da vist alle nytårsforsætterne der bliver remset op her :) Men det skal prøves. Skønhed handler om mere end bare hvilke produkter der virker bedst.

Måske skal vi (i hvert fald jeg) nogle gange også mindes om at man kan købe nok så mange renseprodukter, skrubber, cremer, make-up og tøj - men det kan aldrig gøre ud for at man passer ordentligt på sin krop - dyrker motion, spiser sundt (det meste af tiden) osv. Det bliver spændende at komme i gang :)

Hav en god sommerdag derude :) 
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar